Har du lyst til at yde service af høj kvalitet i en ambitiøs organisation med en åben kultur? Så er vi måske din nye arbejdsplads!

Sports Connection distribuerer SKECHERS sko til hele det nordiske marked, og opererer inden for wholesale-, retail- og online-handel. Virksomheden er i kraftig vækst. Til en spændende nyoprettet stilling søger vi lige nu en ny kollega, der med reference til CFO’en, kan håndtere alle dele af lønprocessen og har du erfaring med HR-administrative opgaver, er dette et plus.

Du kommer til at indgå i et lønteam med en anden kollega, og du vil opleve en hverdag, hvor dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som af mere rutinepræget karakter. Du vil få et tæt samarbejde med CFO’en, lønteamet og virksomhedens HR-manager, hvor fortrolighed, loyalitet og samarbejde er nøgleord. Du leverer service til hele virksomheden, og hverdagen er præget af spændende og udfordrende opgaver med et internationalt præg som følge af vores aktiviteter i hele Norden og snart også på det tyske marked.

 

DINE OPGAVER:

  • Oprettelse og vedligehold af stamdata.
  • Udarbejde løn til vores danske og udenlandske funktionærer og timelønnede.
  • Administrere ferieopsparing, fravær og refusionsansøgninger.
  • Beregning af provision.
  • Bogføring og afstemning af lønposter ifm. månedsregnskab og årsregnskab.
  • Optimering af processer og modeller til lønbehandling.
  • Indberette til diverse statistikker.
  • Assistere HR-manager med udvalgte HR-opgaver, herunder vedligehold af personalehåndbog, udarbejdelse af kontrakter og lignende.
  • Deltage i implementering og optimering af IT-systemer.

 

OM DIG:

Vi lægger vægt på, at du er en dygtig lønningsbogholder med minimum 5 års erfaring suppleret med en relevant uddannelse. Erfaring fra de nordiske lande og Tyskland er en fordel.  Du er systemstærk, gerne med kendskab til Dataløn og SameSystem. Du er superbruger i Microsoft Dynamics NAV samt erfaren bruger af MS Office pakken, især Excel. Du skriver og taler ubesværet engelsk og har gerne erfaring med de nordiske sprog og tysk. Du besidder et godt indblik i funktionærloven og diverse overenskomster.

Du er udadvendt med gode samarbejds- og kommunikationsevner, så du med lethed kan skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt. Du er kendetegnet ved at være positiv, initiativrig og serviceminded, og du trives med en stor daglig kontaktflade. Du har fokus på detaljer og en struktureret tilgang til opgaverne, hvorved du sikrer en høj kvalitet i dit arbejde. Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket. Du trives i et uformelt miljø med højt til loftet - og som har det godt med frihed under ansvar, mens der stadig stilles krav til din indsats.

VI TILBYDER:

  • At blive en del af en konceptstærk international virksomhed.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling.
  • At være en del af en virksomhed hvor tillid og respekt er de bærende elementer og hvor vi hjælper hinanden.
  • Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation
Esbjerg

Mærk ansøgningen
Lønningsbogholder

Jobtype
Fuldtid

Tiltrædelse
01. feb. 2020

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-manager, Lene R. Høgh på job@sportsconnection.dk

Ansøg nu
Send os din motiverede ansøgning samt CV med billede hurtigst muligt til job@sportsconnection.dk