Som HR Manager er du overordnet ansvarlig for alle HR relaterede anliggender i Sports Connection’s hovedkvarter og butikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Dette omfatter en bred vifte af funktioner i både administration, lager og butikspersonale. Du skal omsætte strategi og HR-indsatsområder til handling og dermed sikre en professionel eksekvering af HR. Du skal agere HR-sparringspartner til alle niveauer af organisationen, samt bidrage med råd og vejledning i strategiske beslutninger og personalerelaterede anliggender.

Med reference til Sports Connection’s CEO, er du ligeledes en del af virksomhedens ledergruppe. I tillæg til ovenstående, inkluderer dine ansvarsområder rekruttering og personaleadministration, herunder også onboarding, kontrakter, udvikling af personalepolitik og håndbog, håndtering af personalejuridiske anliggender, håndtering af pension og forsikringsaftaler, kollektivaftaler, GDPR-lovgivning, m.m.

Du vil være tovholder på personaleudvikling og sikre at de rette ressourcer og kompetencer er til rådighed, og står i mål med vores ambitiøse vækst strategi. Du vil indgå i arbejdsmiljøorganisationen, arbejde med medarbejdertrivsel, performance management, samt andre ad-hoc opgaver.

Vi forventer at du:

  • Har en længere videregående uddannelse indenfor HR.
  • Har min. 3 års erfaring fra lignende job.
  • Har en god forretningsforståelse og erfaring med HR, gerne indenfor detail branchen.
  • Har en solid HR-værktøjskasse og stort kendskab til arbejdsmarkedslovgivning i Danmark, og gerne i Norge, Sverige, Finland og Tyskland.
  • Har evnen til at arbejde med både strategi og udvikling, samt daglige hands-on opgaver.
  • Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til norsk, svensk og tysk er en fordel.
  • Er en stærk kommunikator og en overbevisende formidler, både i skrift og tale.
  • Besidder et drive og formår at arbejde målrettet og struktureret i et til tider hektisk arbejdsmiljø.
  • God til at opbygge værdiskabende relationer.
  • Empatisk, tillidsskabende, udadvendt og motiverende

Du vil blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst, hvor tillid og respekt, energi og højt humør er bærende elementer. Vi er et team af dedikerede kollegaer, som elsker Skechers sko!

Download jobopslag som PDF

Lokation
Esbjerg

Mærk ansøgningen
HR Manager

Jobtype
Fuldtid

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
29. feb. 2020

Yderligere information
Glennie Mäkinen Maibom på mobil: +45 2373 1155

Ansøg nu
Send os din motiverede ansøgning samt CV med billede hurtigst muligt til job@sportsconnection.dk