Har du lyst til at yde service af høj kvalitet i en ambitiøs organisation med en åben kultur? Så er vi måske din nye arbejdsplads! Sports Connection distribuerer Skechers sko til hele det nordiske marked, og opererer inden for wholesale-, retail-og online-handel. Virksomheden er i kraftig vækst.

Til en spændende nyoprettet stilling søger vi lige nu en ny kollega, der med reference til Finance Manageren, kan håndtere alle dele af lønprocessen og har indgående erfaring med HR-administrative opgaver, Du kommer til at indgå i et lønteam med en andenkollega, og du vil opleve en hverdag, hvor dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som af mere rutinepræget karakter.

Du vil få et tæt samarbejde med finance manageren, lønteamet og virksomhedens HR-manager, hvor fortrolighed, loyalitet og samarbejde er nøgleord. Du leverer service til hele virksomheden, og hverdagen er præget af spændende og udfordrende opgaver med et internationalt præg som følge af vores aktiviteter i hele Norden og snart også på det tyske marked.

DINE OPGAVER:

  • Oprettelse og vedligehold af stamdata.
  • Udarbejde løn til vores danske og udenlandske funktionærer og timelønnede.
  • Administrere ferieopsparing, fraværog refusionsansøgninger.
  • Beregning af provision.
  • Bogføring og afstemning af lønposter ifm. månedsregnskab og årsregnskab.
  • Optimering af processer og modeller til lønbehandling.
  • Indberette til diverse statistikker.
  • Udarbejde stillingsopslag og besvare henvendelser.
  • Udfærdigelse af ansættelseskontrakter og tillæg.
  • Vedligehold af personalehåndbog.
  • Deltage i implementering og optimering af IT-systemer.

OM DIG:

Vi lægger vægt på, at du er en dygtig løn-& HR-specialist med minimum 5 års erfaring suppleret med en relevant uddannelse. Erfaring fra de nordiske lande og Tyskland er en fordel. Du er systemstærk, gerne med kendskab til Dataløn og SameSystem.

Du er superbruger i Navision Dynamics samt erfaren bruger af MS Office pakken, især Excel. Du har flair for tal og har udtalt ordenssans.Du skriver og taler ubesværet engelsk og har gerne erfaring med de nordiske sprog og tysk. Du besidder et godt indblik i funktionærloven og diverse overenskomster.

Du er udadvendt med gode samarbejds- og kommunikationsevner, så du med lethed kan skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt. Du er kendetegnet ved at være positiv, initiativrig og serviceminded, og du trives med en stor daglig kontaktflade. Du har fokus på detaljer og en struktureret tilgang til opgaverne, hvorved du sikrer en høj kvalitet i dit arbejde. Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket.

Du har en god forretningsforståelse og du er hurtig til at sætte dig ind i nye problematikker. Du er udpræget teamplayer, som trives i et uformelt miljø med højt til loftet -og som har det godt med frihed under ansvar, mens der stadig stilles krav til din indsats.

VI TILBYDER:

  • At blive en del af en konceptstærk international virksomhed.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling.
  • At være en del af en virksomhed hvor tillid og respekter de bærende elementer og hvor vi hjælper hinanden.
  • Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi indkalder løbende ind til samtaler.

Lokation
Esbjerg

Mærk ansøgningen
HR-& lønspecialist

Jobtype
Fuldtid

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Yderligere information
Finance Manager, Jannie Hansen på 7370 9592 i tidsrummet 9-12

Ansøg nu
Send os din motiverede ansøgning samt CV med billede hurtigst muligt til job@sportsconnection.dk